På Hjørring Gymnasium og HF, er det ikke kun det faglige miljø der er i top. Der er et rigt socialt miljø på skolen. Thulerådet arrangerer de 4 årlige thulefester, hvor alle er klædt ud efter et tema og hvor man fester med hinanden på tværs af klasser og årgange. Der afholdes skolefest hvert år i forbindelse med den årlige musical/teater, skolens fødselsdag bliver fejret hvert andet år og der selvfølgelig fredagscafé
  • Fagligt Fokus

    Fagligt Fokus

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • En aktiv hverdag

    En aktiv hverdag

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Engageret undervisning

    Engageret undervisning

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Stærkt fællesskab

    Stærkt fællesskab

    - Et gymnasium med mange muligheder

Hygge og fest

Fredagscafé

Læs mere og se flere billeder og videoer på Fredagscaféens egen facebookside

 

Skolefest 2017

HJØRRING GYMNASIUM OG HF-KURSUS indbyder til årets traditionelle STORE SKOLEFEST for elever, familie og medarbejdere, hvor skole og hjem mødes, afholdes følgende dage:

Tirsdag d. 14. februar 2017 kl. 18.30 for klasserne:
3K, 3W, 3Y, 2P, 2A, 2C, 2U, 1P, 1Q
Onsdag d. 15. februar 2017 kl. 18.30 for klasserne:
3A, 3L, 3M, 3X, 2L, 2X, 2Y, 2Z
Torsdag d. 16. februar 2017 kl. 18.30 for klasserne:
3B, 3C, 3U, 3Z, 2B, 2K, 2M, 2W

Program
Festforestilling kl. 18.30

Årets festforestilling tager afsæt i de mange sande og mindre sande historier fra Voergaard Slot. Da I mødet med slottets tidligere ejer, adelskvinden Ingeborg Skeel, bliver de konfronteret med en verden af rygter og sladder, hvor der er svært at gennemskue, hvad der er virkelighed og fiktion - men måske er denne verden slet ikke så fjern fra deres egen virkelighed, hvor en opdatering på facebook eller et billede på snapchat også kan få rygterne til at vokse...
Musikken er en blanding af renæssancemusik og nyere numre fra især markante kvindelige sangerinder.

Spisning ca. kl. 20.00
Eleverne har dækket op til fælles spisning i kantineområdet.
Der serveres en let buffet med forskellige slags kød, kartofler og salater.

Drikkevarer
Drikkevarer til spisning forudbetales ved billetkøb via skolens hjemmeside og bliver placeret ved klassens bord.

Les Lanciers ca. kl. 21.15 i idrætshallen
Den traditionsrige dans er en festlig oplevelse.

Musik og dans kl. 22.00 – 01.00
Fest og dans med forskellige bands i den kunstneriske fløj.

Priser for arrangement
Pris for hele arrangementet er kr. 125 pr. deltager. For medvirkende i forestillingen er prisen kr. 65 pr. deltager.

Da der er mange klasser, der skal have mulighed for at købe billetter, udbydes der 4 billetter (inkl. eleven) pr. elev til forestilling, spisning og lanciers. Da vi erfaringsmæssigt ved, at dette ikke dækker alle familiers ønske, vil det derudover være muligt at købe billetter til spisning og lanciers, hvor der ikke findes nogen begrænsning. Af hensyn til hel- og samhørigheden er prisen dog den samme.

OBS!
Billetsalget lukker mandag d. 6. februar kl. 13.00

 

Vi glæder os til at se jer alle.

Elsebeth Gabel Austin
rektor

 

THULE

THULE har eksisteret siden starten af 1900 og er en del af ånden på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. THULE er navnet på de 4 årlige elevfester der holdes på Hjørring Gymnasium og HF Kursus. Festerne foregår altid fredage fra kl. 20.00-01.00 og er jævnt fordelt over året. Den første fest er placeret i efteråret, den anden i julen, den tredje efter jul og den fjerde i foråret. Festerne foregår i skolens kantine. Der er enten et festligt live-band eller diskotek til at skabe den helt rigtige stemning. Der er to barer der sælger fadøl og sodavand.

THULE er tema-fester. Temaerne kan f.eks. være Afterskiing, Rave Party, Barndomshelte og i julen er det altid JULE-THULE ofte med et tvist.
Thulerådet er arrangørerne af THULE og består af ca. 30 elever og kursister på tværs af klasser. Thulerådsmedlemmerne vælges i 1.g/1.HF. Dette er de sidste par år foregået ved en optagelsesprøve, fordi der herved vises engagement, selvsikkerhed og kreativitet. Disse faktorer er vigtige som Thulerådsmedlem, fordi det er rådsmedlemmerne som gør klar til festen, står i bar under festen og gør rent om natten efter festen og morgenen efter. Der vælges typisk 10 1.g’ere/1.HF’ere pr. år i starten af skoleåret.

Thulerådet har en formand og en næstformand. Der vælges en ny formand blandt 2.g’erne hvert år. De skal sørge for økonomi, arrangere musik, øl og sørge for organisering af Thulerådsmedlemmerne, så de altid ved, hvad de skal lave. Som kompensation for Thulerådets arbejde hører også en intern fest med for rådsmedlemmerne.

THULE er kun for elever der går på skolen, dvs. at man skal fremvise studiekort ved indgangen. I starten af året har man mulighed for at købe et THULE-kort, som gør indgangsbilletten billigere.

THULE bidrager til den gode stemning på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus og er med til at skabe venskaber også på tværs af klasser og årgange på skolen.

Formænd for Thulerådet i skoleåret 2016-2017 er Frederik Bonde Pilgaard, 2b og Frederik Skovbak Bonkegaard, 2m.

Læs mere om Thule på Thule egen facebook side.

Se Thules 100 års jubilæumsfolder her.