• Fagligt Fokus

    Fagligt Fokus

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • En aktiv hverdag

    En aktiv hverdag

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Engageret undervisning

    Engageret undervisning

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Stærkt fællesskab

    Stærkt fællesskab

    - Et gymnasium med mange muligheder

Frivillige aktiviteter

På Hjørring Gymnasium og HF-kursus er der mulighed for at deltage i en række af frivillige aktiviteter efter skoletid.
 

20170131idrNat-5.jpg

Idræt

På Hjørring Gymnasium og HF-kursus er der mulighed for at deltage i frivillige idrætsaktiviteter efter skoletid.

Tilbuddene er afhængige af elevernes interesser
Løb, Flagfootball, Volleyball, Fodbold, Vild med dans, Aerobic, Redskabsaktiviteter, Basketball, Badminton, Hockey, Håndbold, og meget andet.

Der er desuden mulighed for at deltage i gymnasieturneringer i nogle af disse sportsgrene, og der afholdes også interne turneringer.

Frisport er frivillig undervisning, hvor alle skolens elever kan deltage uanset kunnen og årgang. Man møder op, når man har lyst.

 

Billedkunst

Den frivillige undervisning i billedkunst foregår en gang om ugen om eftermiddagen efter skoletid i billedkunstlokalerne. Tidpunkterne annonceres ved opslag.

Her kan man komme og arbejde med maleri, tegning, skulptur m.v. Somme tider er der fastlagt et emne, som man arbejder med, f.eks. keramik, skulptur eller maleri, men i reglen er der også mulighed for at arbejde med ting man har særlig interesse for, selvom det går ud over det tema, der er anslået.

Man behøver ikke være der hver gang, og man kan komme og gå, som det passer i ens øvrige program. Der er som regel en meget hyggelig stemning, og man har mulighed for at lære elever fra andre hold, klasser og årgange at kende.

Materialerne er gratis til rådighed.

En anden form for frivillig undervisning en den kunst- og kulturrejse, som arrangeres hvert år i september måned. Turen går til København i en udvidet weekend, og her oplever man byens rige udbud af kunstmuseer og arkitektur. Turen er sponsoreret af skolen, men man skal selv yde et overkommeligt deltagerbidrag.

 

MediaweekendSkrivSange.jpg
Mediaweekend 2017

Musik

På Hjørring Gymnasium er der stor aktivitet i den frivillige musikafdeling.
Hver eftermiddag efter endt undervisning, er alle musiklokaler i brug, og det syder og bobler af musik i enhver tænkelig genre. Vi har et stort ønske om, at så mange som muligt deltager i gymnasiets frivillige musikliv, og er derfor altid åbne for nye tiltag og ændringer. Du kan være med til at sætte dit præg på den frivillige musik!

Bigband
Gennem mange år har gymnasiet haft et bigband, hvor øvede instrumentalister (rytmegruppe + blæsere) og sangere kan udfordre sigselv indenfor jazz-, funk-, latin-genren.
Bigbandet spiller naturligvis til diverse arrangementer på gymnasiet men optræder også ”ude i byen” – i Hjørring og omegn men også i Kristiansand, Prag…

Populærmusik fra Vittula
Dette halvakustiske orkester med flerstemmig sang opstod for ca. 4 år siden på opfordring af nogle elever. Her er der plads til trommer, bas, klaver, akustiske guitarer, strygere, fløjter, harmonika… og en masse sangere. Repertoiret består mest af numre fra pop-, rock-, folk-genren, men alt er muligt! Populærmusik fra Vittula optræder – som bigbandet – både på gymnasiet, i Hjørring og omegn og i udlandet.

Musical
Ikke hvert år - men ofte - laver vi musical på Hjørring Gymnasium.
Langt de fleste gange bygges musicalen på et idéoplæg fra elever, og alle deltagere – skuespillere, musikere, dansere m.m. – er i processen med til at skabe den færdige forestilling. Her er plads til meget kreative sjæle, der har mod på og lyst til at improvisere og arbejde tæt sammen med andre elever og lærere.

Kor
Der er altid mulighed for at synge i kor på Hjørring Gymnasium i forbindelse med den årlige musical/skolekomedie. Repertoiret er i den sammenhæng naturligvis afhængigt af den musikalske ramme for forestillingen – således heavy sidste år og country i år.
Efter elevønske er det muligt at fortsætte korarbejdet resten af skoleåret og bl.a. optræde til gymnasiets forårskoncert.

Frivillige bands
Har du et band sammen med andre fra gymnasiet, er det muligt at få en fast ugentlig øvetid i et af gymnasiets musiklokaler. Øvetiderne fordeles flere gange om året efter princippet: 3.g’ere og 2HF’ere først – så 2.g’ere og 1.HF’ere – og til sidst 1.g’ere.

Det plejer at gå op – næsten!

 

Drama

Den frivillige undervisning i drama foregår en gang om ugen om eftermiddagen efter skoletid i dramalokalerne. Tidpunkterne annonceres ved opslag.

Vi laver forskellige dramarelaterede aktiviteter, både øvelser og små forestillinger, som vi viser for hinanden. Dette forår er målet at lave en lille forestilling, som evt. kan opføres på skolen.

Det er ikke et krav at kunne synge, danse og spille teater som en professionel, det primære mål er at mødes og have en hyggelig eftermiddag med masser af drama, som måske munder ud i et produkt, som kan vises.

Udover at det er sjovt at lave teater, er det også lærerigt, da man bl.a. træner det at turde stå frem foran en forsamling og tale højt og tydeligt, hvilket er brugbart i mange situationer.