• Kreativitet

    Kreativitet

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Engagement

    Engagement

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Fagligt Fokus

    Fagligt Fokus

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Fordybelse

    Fordybelse

    - Et gymnasium med mange muligheder

BIOTEK-ELEVERNE DESIGNER BIOSENSOR TIL AT DETEKTERE LÆGEMIDLER

Koncentreret-arbejde-i-laboratoriet_nyhed.jpgForestil dig, at du kunne designe en metode, der kan hjælpe læger med at detektere kræft tidligere og dermed redde menneskeliv, eller en metode til at alarmere ved giftudslip i spildevand eller måske noget helt tredje. Og at det samtidig var en metode, som er uafhængig af dyrt analyseudstyr.

Hjalte og Ann-Sofie og resten af 3G-Bioteknologi-holdet tog fat på den fremtid i januar i år. Med materialer fra Biotech Academy gensplejsede eleverne som nogle af de første i Danmark succesfuldt en biosensor. De kombinerede en bakterie, E. Coli med et plasmid, som er et ultralille stykke arveanlæg opbygget af DNA. De gener, der er på plasmidet kan bl.a. detektere stoffet acetylsalicylsyre, som vi kender som et smertestillende stof i blandt andet Magnyl og Treo, og hvis acetylsalicylsyre efterfølgende er i omgivelserne, så skifter bakterien nu farve fra farveløs til blå-lilla, så det i løbet af ganske få timer er muligt at registrere det smertestillende stof.

Resultatet lykkedes perfekt; bakterierne optog plasmidet og var dermed GMO, altså genmodificerede organismer, og udsat for en lille mængde acetylsalicylsyre, så blev de smukt blå-lilla. En sådan gensplejset bakterie kaldes også en biosensor, fordi en levende organisme her bruges til at måler noget i omgivelserne, som tidligere krævede masser af stort og dyrt analyseudstyr og intensiv brug af kemiske stoffer.

Næste skridt kunne være at udskifte genet for acetylsalicylsyre med genet for et andet kemisk stof, så bakterierne kan bruges til at detektere andre kemiske stoffer, fx forurening, hormoner eller narkotiske stoffer.

Lærer i bioteknologi Gert Husum er glad for, at vi her på Gymnasiet har gode faciliteter til bioteknologi: ”Vi kommer som samfund ikke uden om Bioteknologi. Når vi ser på FN’s Verdensmål, så er der ingen tvivl om, at bioteknologisk forskning vil være en af de helt store bidragsydere til at fjerne sult i verden, sikre bedre sundhed for millioner og ikke mindst mindske miljøbelastningerne”.

Se flere fotos på vores facebook side...