• Kreativitet

    Kreativitet

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Engagement

    Engagement

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Fagligt Fokus

    Fagligt Fokus

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Fordybelse

    Fordybelse

    - Et gymnasium med mange muligheder

Harry Potter-magi på gymnasiet

2020-06-12_HarryPotterDag107_OpslagNyhed.jpg
Elever løser opgaven Magiske væsener

Efter en langsom genåbning af gymnasiet, hvor man nu kan ane en tilbagevenden til mere normale tilstande, er lærere og elever på Hjørring gymnasium i fuld gang med igen at fordybe sig i emner, som man bedst kan det, når alle er fysisk til stede.

Det gjorde 2k og 2y med deres kemi-lærer, Gert Husum, i spidsen i sidste uge med temaet ”Magisk kemi”. Her dykkede de ned i Harry Potters magiske univers og undersøgte bl.a., om man virkelig kan få ting til at vokse.
Eliksir-timerne (som svarer til kemi) på Hogwarts hører besynderligt nok ikke til Harry Potters yndlingslektioner. Hans lærer Severus Snape er speciel hård ved Harry, og eksperimenterne går ofte galt. I bog 2, som omhandler Harry Potters andet år på troldmandsskolen, laver eleverne i en eliksirtime en magisk drik, der kan forøge størrelsen på ting:

Goyle’s potion exploded, showering the whole class … Malfoy got a face full and his nose began to swell like a balloon; Goyle blundered around, his hands over his eyes, which had expanded to the size of dinner plates …

I virkelighedens knapt så magiske univers tager laboratoriearbejde som regel tid. Men kemikeren kan som troldmanden få ting til at forsvinde og ting til at vokse. At ting tager tid, måtte eleverne i 2k og 2y også sande, men samtidigt kom de et skridt nærmere alt det, man kan med kemi.

Klik her for at se fotos fra Harry Potter dagen på vores facebook side....