• Kreativitet

    Kreativitet

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Engagement

    Engagement

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Fagligt Fokus

    Fagligt Fokus

    - Et gymnasium med mange muligheder

  • Fordybelse

    Fordybelse

    - Et gymnasium med mange muligheder

WRO i Indien

WRO i Indien

WRO2016_1.jpg
 Klargør robotten
I denne weekend har holdet Breaking Bad Bricks (Anne Christensen, Emil Fulei Lykke Aagreen og Uffe Lauge Christensen) fra 3u og underviser Henrik Just været til World Robot Olympiad i Indien.

Ud over Hjørringholdet, som stiller op i kategorien Open, er der også et hold fra Thisted som stiller op i kategorien Regular, og et universitetshold som stiller op i kategorien Advanced Robotics Challenge (ARC). Dertil kommer de danske arrangører, så er der i alt 17 personer afsted fra Danmark.

Fredag drog alle til Greater Noida, hvor WRO foregår i et kæmpestort konferencecenter. Her var dagen afsat til klargøring. For Open betyder det at man skal sætte en udstilling op, så det gik hele dagen med.WRO2016_2.jpg

Lørdag og søndag var der konkurrencer. Det betyder at Breaking Bad Bricks skulle vise deres projekt frem, og der var rigtigt mange som besøgte den danske stand. Der var selvfølgelig også tid til at se alle de andre projekter, og at snakke med alle de andre deltagere og udveksle små souvenirs. Der er omkring 50 lande med til WRO (hvoraf kun få er europæiske) så det er en god lejlighed til at møde mennesker fra hele verden. Den mere formelle del er, at projektet skal vises frem for dommerne (hele tre gange!). Præsentationerne for dommerne gik rigtigt fint, og dommerne var positive. Samtidigt foregik de andre konkurrencer; robotfodbold (hvor Danmark ikke er med), Regular og ARC.

WRO2016_3.jpg
Den danske delegation


Det blev desværre ikke til danske medaljer i denne omgang. Der var mange gode projekter i Open, og Breaking Bad Bricks kom ikke med blandt de 8 bedste, som blev offentliggjort til konkurrencen. Holdene i Regular og Advanced Robotics Challenge måtte også se sig slået efter første runde i deres konkurrencer. Det ændrer imidlertid ikke ved at WRO var en fantastisk oplevelse for alle deltagerne.

Vi håber alle deltagerne har haft en rigtig god oplevelse.