Hvad er STX?

STX er det almene gymnasium. Her kommer du til at arbejde med alle fagområder. Med en STX får du en bred ungdomsuddannelse på højt niveau, der fører direkte videre til universiteterne og andre uddannelser. STX varer 3 år. Du skal vælge en af vores 10 studieretninger.

Parat til STX

Hvis du kan svare ja til de fleste af spørgsmålene ovenfor, tror vi på, at du er parat til STX og vil passe rigtig godt ind i studiemiljøet på Hjørring Gymnasium STX & HF. Og så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at give dig de bedste tre år i dit liv.

Opbygning – grundforløb

Formålet med grundforløbet er:

  • At give faglig indsigt og forståelse samt indføring i gymnasiale arbejdsmetoder
  • At skabe grundlag for valg og gennemførelse af studieretninger
  • At danne basis for udvikling af elevernes almendannelse

Generelt

Alle elever på det 3-årige gymnasium begynder med 3 mdr. grundforløb, som skal give dem faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder som grundlag for deres senere valg og gennemførelse af studieretning – de sidste 2 ⅔ år i gymnasiet.
Grundforløbet består på Hjørring Gymnasium STX & HF af fagene dansk, engelsk, idræt, matematik, samfundsfag, et kunstnerisk fag, samt de tværfaglige forløb: Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen sprogforståelse (AP).

FAG OG NIVEAUER PÅ STX

STX indeholder fag på A, B eller C-niveau. A-niveau er det højeste. Niveauet er afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, der er afsat til faget.

Hovedreglen er:
C-niveau = 1 år / ca. 75 timer
B-niveau = 2 år / ca. 200 timer
A-niveau = 3 år / ca. 325 timer

Du vil, afhængig af studieretning, få mulighed for at opgradere nogle af fagene fra C-niveau til B- eller A-niveau, og/eller fra B-niveau til A-niveau via valgfag.

En stx-eksamen skal indeholde min. 4 fag på A-niveau.

STUDIERETNINGSFORLØB

En studieretning er en pakke af fag, der vælges samlet. Studieretningerne er tonet i forskellige retninger, så du kan vælge mellem naturvidenskabelige, kunstneriske, samfundsvidenskabelige og sproglige studieretninger. Da hele klassen undervises sammen i disse fag samt i de obligatoriske fag, er der mange muligheder for samarbejde imellem fagene. 

Se STX studieretningerne her…

VALGFAG PÅ HJØRRING GYMNASIUM

Oversigt over valgfag:

FagABCFagABC
Astronomi  XLatinX X
Billedkunst XXKemiXXX
Biologi X Innovation XX
Dramatik XXMatematikXX 
EngelskX  Musik XX
Erhvervsøkonomi  XNaturgeografi XX
Filosofi  XPsykologi XX
FysikXX Religion X 
Idræt X SamfundsfagXX 
Informatik XXTyskX  

Valgfag i 1.g

I forbindelse med din ansøgning til STX-uddannelsen, skal du vælge et 2. fremmedsprog samt et kreativt fag.

Du kan vælge mellem følgende:

2. fremmedsprog:

Fransk begynderA-niveau (1.-3. g)
Spansk begynderA-niveau (1.-3. g)
Tysk forsætterB-niveau (1.-2. g)

Kreativt fag:

Billedkunst C, Dramatik C, Musik C

Fakta om valgfag

  • Samtlige STX-elever skal vælge mindst ét af følgende fag på A-niveau: Matematik, biologi, fysik, kemi, engelsk eller et fortsættersprog (tysk).
  • Dette opfyldes når du vælger studieretning. Fagene samfundsfag, fysik, kemi og biologi på A-niveau forudsætter valg af matematik på B-niveau.
  • Gymnasiet opretter de studieretninger og valgfag, der tilgodeser flest elevønsker.
  • Har blot 10 elever ønsket et valgfag, vil faget blive oprettet.
    Antallet af valgfag varierer alt efter hvilken studieretning, du er på.

Brochurer

Vil du være en del af HJGYM?

Kig rundt – tag kontakt til os, måske har vi også en plads til dig.