Sprogcamp
Kom med på Danmarks største Sprogcamp
Har du lyst til at arbejde med sprog i en hel weekend?
Vil du vide mere om, hvad man kan med sprog?
SÅ har du mulighed for at deltage i Danmarks største sprogcamp, som afholdes på Hjørring Gymnasium. Campen arrangeres af Hjørring Gymnasium og Aalborg Universitet. På campen vil du møde undervisere og studerende fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt tolke fra Translatørforeningen og andre professionelle sprogfolk. I løbet af campen vil du få mulighed for at øve dig i at bruge det talte sprog i forskellige autentiske situationer, og du vil desuden møde spændende sprogprofiler, der kan give dig inspiration til en fremtid med sprog. Du får også mulighed for at deltage i sjove konkurrencer og for at hygge dig i Sprogcaféen.
Sprogcamp2026 finder sted i weekenden
FREDAG DEN 23. JANUAR – SØNDAG DEN 25. JANUAR 2026
På campen arbejder du i workshops med sprog
Du har som 3.g’er mulighed for at deltage i et af dine fortsætter- eller begyndersprog, og som 2.g’er og 2. hf’er kan du deltage i et af dine fortsættersprog.
Campen slutter med en stor sprogmesse med indbudte gæster. Her præsenterer hvert sprog en
international virksomhed på fremmedsproget. Præsentationerne bliver bedømt af et dommerpanel,
og der er flotte præmier på højkant fra campens sponsorer.
Alle får et diplom og en goodiebag med hjem.
Tilmelding
Du skal tilmelde dig ved Maria Louise Hamborg. Du kan skrive i Lectio eller på mail (mlh@hj-gym.dk). Husk at skrive navn, klasse, mailadresse, telefonnummer og det sprog, du gerne vil deltage i.
Link til aau.dk her kan du se en video om sprogcampen…
Har du brug for at printe, vil du få oplysningerne udleveret.
Du kan til gå print systemet på følgende link:
http://safeq2018:9090/end-user/ui/login
Vil du være en del af HjGym?
Kig rundt – tag kontakt til os, måske har vi også en plads til dig.