Ungdomspræst

Mit navn er Louise Sundorf Christensen.
Jeg er 28 år, uddannet cand.theol. fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Siden har jeg taget Pastoralseminariet, hvorfor jeg nu kan kalde mig præst i Folkekirken.
Som ungdomspræst kan jeg tilbyde samtaler om alt mellem himmel og jord. Det behøver ikke handle om Gud eller tro – der er meget i livet, der er værd at tale om. Man kan tale med mig individuelt, men man er også velkommen til at tage en ven under armen, hvis det føles mere trygt.
Jeg skelner ikke mellem køn, seksualitet eller religiøst tilhørsforhold, og jeg skriver ikke noget ned. Samtalen er fortrolig og vi kan tale én gang eller mange gange, det er op til dig! Samtalerne kan ske, hvor- og hvornår det lige passer. Vi kan gå en tur, eller finde et andet godt sted.
Derudover er man meget velkommen til at rette henvendelse til mig, hvis man ønsker hjælp til en opgave i form af et interview, eller vil høre mere om, hvad en præst laver, eller tænker om tro og eksistentielle emner.
Man kan finde mig på Facebook og Instagram under: Ungdomspræsten9800
Eller kontakte mig på
mail: lsca@km.dk
SMS på Telefon: 24 40 40 23
Skagensvej 210, 9800 Hjørring
Alle gode hilsner,
Louise