Hvad er STX?
STX er det almene gymnasium. Her kommer du til at arbejde med alle fagområder. Med en STX får du en bred ungdomsuddannelse på højt niveau, der fører direkte videre til universiteterne og andre uddannelser. STX varer 3 år. Du skal vælge en af vores 10 studieretninger.
Parat til STX
Hvis du kan svare ja til de fleste af spørgsmålene ovenfor, tror vi på, at du er parat til STX og vil passe rigtig godt ind i studiemiljøet på Hjørring Gymnasium STX & HF. Og så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at give dig de bedste tre år i dit liv.
opbygning - grundforløb
Formålet med grundforløbet er:
- At give faglig indsigt og forståelse samt indføring i gymnasiale arbejdsmetoder
- At skabe grundlag for valg og gennemførelse af studieretninger
- At danne basis for udvikling af elevernes almendannelse
Generelt
Alle elever på det 3-årige gymnasium begynder med 3 mdr. grundforløb, som skal give dem faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder som grundlag for deres senere valg og gennemførelse af studieretning - de sidste 2 ⅔ år i gymnasiet.
Grundforløbet består på Hjørring Gymnasium STX & HF af fagene dansk, engelsk, idræt, matematik, samfundsfag, et kunstnerisk fag, samt de tværfaglige forløb: Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen sprogforståelse (AP).
FAG OG NIVEAUER PÅ STX
STX indeholder fag på A, B eller C-niveau. A-niveau er det højeste. Niveauet er afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, der er afsat til faget.
Hovedreglen er:
C-niveau = 1 år / ca. 75 timer
B-niveau = 2 år / ca. 200 timer
A-niveau = 3 år / ca. 325 timer
Du vil, afhængig af studieretning, få mulighed for at opgradere nogle af fagene fra C-niveau til B- eller A-niveau, og/eller fra B-niveau til A-niveau via valgfag.
En stx-eksamen skal indeholde min. 4 fag på A-niveau.
OBLIGATORISKE FAG
Størstedelen af de fag, du møder på gymnasiet er obligatoriske fag, dvs. fag, der er fælles for alle studieretninger.
De obligatoriske fag er:
- dansk
- historie
- 2. fremmedsprog *
- oldtidskundskab
- religion
- idræt
- matematik
- fysik
- samfundsfag
- ét af fagene billedkunst, drama eller musik
- to af fagene biologi, naturgeografi, kemi eller informatik.
* Du kan vælge at fortsætte med tysk eller fransk fra folkeskolen (fortsættersprog) eller vælge at tage et nyt sprog, fransk eller spansk (begyndersprog).
Begyndersprog kan kun vælges på A-niveau.
Ud over de obligatoriske fag har du studieretningsfag og valgfag. Se under studieretningsforløbet.
STUDIERETNINGSFORLØB
En studieretning er en pakke af fag, der vælges samlet. Studieretningerne er tonet i forskellige retninger, så du kan vælge mellem naturvidenskabelige, kunstneriske, samfundsvidenskabelige og sproglige studieretninger. Da hele klassen undervises sammen i disse fag samt i de obligatoriske fag, er der mange muligheder for samarbejde imellem fagene.
VALGFAG PÅ HJØRRING GYMNASIUM
Oversigt over valgfag:
Fag | A | B | C | Fag | A | B | C |
Astronomi | X | Latin | X | X | |||
Billedkunst | X | X | Kemi | X | X | ||
Biologi | X | Innovation | X | X | |||
Dramatik | X | X | Matematik | X | X | ||
Engelsk | X | Musik | X | X | |||
Erhvervsøkonomi | X | Naturgeografi | X | X | |||
Filosofi | X | Psykologi | X | X | |||
Fysik | X | X | Religion | X | |||
Idræt | X | Samfundsfag | X | X | |||
Informatik | X | X | Tysk | X |
Valgfag i 1.g
I forbindelse med din ansøgning til STX-uddannelsen, skal du vælge et 2. fremmedsprog samt et kreativt fag.
Du kan vælge mellem følgende:
2. fremmedsprog:
Fransk begynder | A-niveau (1.-3. g) |
Spansk begynder | A-niveau (1.-3. g) |
Tysk forsætter | B-niveau (1.-2. g) |
Kreativt fag:
Billedkunst C, Dramatik C, Musik C
Fakta om valgfag
- Samtlige STX-elever skal vælge mindst ét af følgende fag på A-niveau: Matematik, biologi, fysik, kemi, engelsk eller et fortsættersprog (tysk).
- Dette opfyldes når du vælger studieretning. Fagene samfundsfag, fysik, kemi og biologi på A-niveau forudsætter valg af matematik på B-niveau.
- Gymnasiet opretter de studieretninger og valgfag, der tilgodeser flest elevønsker.
- Har blot 10 elever ønsket et valgfag, vil faget blive oprettet.
Antallet af valgfag varierer alt efter hvilken studieretning, du er på.
optagelsekrav til stx
Læs om optagelseskravene til STX på uvm.dk