Georg Mohr-konkurrencen
Georg Mohr-konkurrencen er en national matematikkonkurrence for alle matematikinteresserede i gymnasiet. Konkurrencen indeholder matematiske opgaver, der er anderledes end de opgaver elever ser til dagligt, så der er ikke opgaveregning som man ”plejer”.
Første runde løber af stablen tirsdag den 19.november og er 90 minutter med 20 spørgsmål, hvor de første 10 spørgsmål er multiple choice med fem svarmuligheder mens de sidste 10 alle har en positiv heltals løsning.
Konkurrencen fungerer desuden som led i udvælgelsen af den internationale matematik olympiade (IMO).
Synes du det er sjovt og måske ligefrem hyggeligt at fordybe sig i matematiske problemer, vil det være en god fortsættelse at prøve kræfter med Georg Mohr. Hvis du går og drømmer om at komme med på et olympisk hold, skal du helt sikkert tilmelde dig.
På Hjørring Gymnasium, STX og HF, er deltagelse i Georg Mohr obligatorisk for alle elever, der har matematik på A niveau i deres studieretning, men alle andre er meget velkomne ti at deltage. Tilmeldelse kræver en besked i Lectio til Rikke Bom Poulsen senest 10.november.
Se evt mere på https://www.georgmohr.dk/