IT orientering

Når du stater her på skolen vil du få adgang til følgende:

CD Ord og IntoWords:

CD-ORD (windows-computer) og IntoWords (Mac og Ipad) er værktøjer, der hjælper dig med at læse og skrive – hvad enten du er ordblind, har svært ved at læse eller skrive, har brug for støtte i undervisningen eller vil forbedre din stavning på dansk eller andre sprog.

Printix:

Printix print er både til installering og kan sende til webprint, som du kan tilgå, når du benytter skolen trådløse netværk. Når du er på skolen og logger ind på websiden med eget tildelte brugernavn og password, kan du printe på skolens printere og kopimaskiner.

Microsoft Office til PC og MAC:

Via Office 365 har du mulighed for at downloade Office til både PC og MAC, som du kan bruge lige så længe du er elev på Hjørring Gymnasium STX & HF.

Ordbogen.com

Når du er på skolens netværk, har du automatisk adgang. Skal du derimod logge på hjemmefra kan du gøre det med Uni LogIn eller MitID
Når du starter efter sommerferien, vil IT-Afdelingen have skemalagt et par timer til intro, så vi sikrer, at du får den bedste start her på skolen og bliver bekendt med skolens IT-systemer, og hvordan disse kan benyttes.

VIGTIGT

Egenbetaling, bærbar PC og Microsoft Office-pakken
De bøger, der udleveres til dig, udlånes gratis, men vi skal gøre opmærksom på, at der i uddannelsesforløbet vil blive tale om en egenbetaling for undervisningsmidler på op til kr. 2.500 jf. bekendtgørelse nr. 1711 af 20.12.2006 om elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Dette beløb opkræves ikke, men i stedet forventer vi, at du medbringer en bærbar PC med enten Windows 11 eller en MAC med den nyeste version fra Apple installeret. Det er vigtigt, at det er en computer, du medbringer, og ikke en Notebook eller Chromebook, da det kan give problemer med div. softwareprogrammer, som skal installeres. Der skal desuden være installeret et antivirusprogram på din PC eller MAC. Du får mulighed for at downloade Microsoft Office 365 med alle nødvendige produkter – gratis.

Hvis du skal købe en ny computer, er det ikke nødvendigt at købe en Microsoft Office-pakke, da den kan downloades via skolens abonnement.

Hvis du skal ud at investere i en PC eller MAC, vil vi som minimum anbefale at maskinen har:
  • 8 GB Ram
  • 250 GB harddisk
  • 13” skærm
  • Minimum for PC: Windows 11
  • Minimum for MAC: Opdateret med det nyeste styresystem fra

Om du medbringer en bærbar med enten Windows 11 eller en Mac med nyeste styresystem, har ingen betydning for de programmer, som du får mulighed for at downloade og benytte, mens du går på skolen.